Hanne og Leif's hjemmeside
Maj 2014
Viborg Kommunnes sundhedscenter
Når vi mennesker får en alvorlig sygdom, og sundhedspersonalet har „repareret“ patienten og patienten er udskrevet fra hospitalet, skal der ofte en vis form for genoptræning til, for at patienten kan få et godt liv og lære at leve med „sine skavanker“.
Genoptræningen sker dels på hospitalerne, dels i kommunerne.
Det sundhedsfaglige personale - fysioterapeuter, sygeplejersker og diætister gør en stor og meget professionel indsats, for at „lede“ patienterne igennem et genoptræningsprogram, eller sagt i det sundhedsfaglige sprog:Rehabiliteringen.
November 2013
Hjerterehabilitering
„ .. bare klø på, det er her du skal finde dine grænser ..“, siger de søde piger der er i fysiologien på Regionshospitalet i Herning, og fortsætter „ ... for her kan vi hjælpe dig, hvis du går over dine formåen“.
Læs mere her
Oktober 2013
Suboptimering i sundhedssektoren
En patients oplevelser i et længerevarende sygdomsforløb, hvor suboptimering er en rød tråd gennem hele behandlingsforløbet.
Det giver meget frustrationer for personalet - for lægerne, sygeplejersker, SUSO medarbejder, fysiologiske medarbejder, medarbejderne fra regionerne og kommunerne etc.
Læs mere her
Til top
3. februar 2012
Personsikkerhed
Identitetstyveri er igen på dagsordenen.
Det undre, at sikkerheden ved at benytte betalinbgskort er langt større end ved at benytte sygesikringskortet.
Det er min opfattelse, at sygesikringsbevisets udformning er forældet og bør opgraderes. læs mere her.
Til top
marts 2011
Kattegatforbindelse
Gennem mere end 30 år har det været diskuteret, om det er en god eller en mindre god idé at bygge en kattegatforbindelse.
Forskellige Regeringer har behandlet sagen, og der har været gennemført flere undersøgelser - nogle seriøse og andre har været meget politiske i negativ betydning.
Nu har Dansk Industri igen påpeget nødvendigheden af en kattegarforbindelse.
Infrastrukturen er presset omkring Trekantområdet, der er bestræbelser for at reducere dels CO2 og energien. Det burde give grund til fornyede overvejelser!
Læs mere
Til top
7. december 2010
Sundhedsministeren og Sundhedsministeriet er utroværdige!
I DR P1 den 6. december kl. 1710 var et indslag om Sundhedsministerens og Sundhedsministeriets håndtering af dokumenter i forbindelse med "overbetalinger" med mere til privathospitalerne.
Indslaget må give røde øre til både Sundhedsministeren - både den nuværende og tidligere Sundhedsministe - og til ledelsen af Sundhedsministeriet.
Det kan undre, ar Dansk Folkeparti har fredet Sundhedsministeren - det kunne give anledning til at tro, at Dansk Folkeparti har modtaget mere information end den danske offentlighed.
Mig bekendt har medarbejder i ministerier ret og pligt til at melde fra, hvis der sker uregelmæssigheder.
Er Sundhedsministeriets ledelse og medarbejder "købt" af Sundhedsministeren?
Læs artikel
Til top
5. november 2010
Rod i offentlig styrede IT-systemer
Det er beskæmmede, at der ofte er „rod“ i implementering af offentlige styrede IT-systemer.
Ved implementering af Digital Tinglysning, droppede projektledelsen test, med det resultat, at utallige private og organisationer blev påført ekstra udgifter.
NemID er et andet eksempel på rod. Manglende test og utallige sikkerhedshuller og - rent ud sagt - en mere eller mindre ubrugelig hjemmeside, manglende support når der er nedbrud og ingen brugbar info på hjemmesiden om systemnedbrud.
Det værste er næsten, at der ingen konsekvens er overfor de projekt- og/eller ledelsesansvarlige.
Hvor er vore folkevalgte kontrollanter henne?
Læs mere
Til top
2. marts 2010
Brug af CPR-numre
Dengang for mange år siden, da CPR-numre blev indført, var anvendelsen mere „manuel“.
I dag, hvor der i udstrakt grad anvendes IT-værktøjer, benyttes CPR-numre overalt, og hvis jeg skal være bare lidt provokerende, flyder der med befolkningens CPR-numre - en latent sikkerhedsrisiko.
Læs artikel
Til top
23. maj 2008
Fremtiden for danske landsbyer
Danske landsbyer har kvaliteter! Og kvalitet koster. Der har de offentlige organisationer erfaret, og når der skal spares i offentlige organisationer, ja så sænkes kvaliteten. Det går også ud over landsbyerne. Det er som om offentlige organisationer ikke ser på helheder, men suboptimerer - den ene „kasse“ ser ikke på konsekvenser for andre „kasser“! Og taberne, det er beboerne i de mindre danske landsbyer! Men på sigt vil hele samfundet tabe, fordi der ikke investeres i landsbyernes bevarelse.
Læs artiklen
Til top
Almene boliger i nyt design
november 2000 Almene boliger - for alle, står der næsten i lov om almene boliger - men sandheden er en anden. Det viser den analyse som Boligselskabernes Landsforening har fået udarbejdet om situationen på boligmarkedet. For den udarbejdede analyse viser, at der – i perioden 1991 til 1997 - er sket et betydeligt skred i beboersammensætningen i de almene boligafdelinger - et skred der betyder, at der er flere beboere fra lavindkomst-grupperne, flere ældre og flere enlige. Det kan ikke undre, at der er flere ældre, for der er flere ældre (over 65 år) i det danske samfund. Derfor vil der også være en voksende population af denne befolkningsgruppe ide almene boliger. Men det er bekymrende, at analysen viser en tendens til at flere fra lavindkomstgrupperne -borgere der modtager overførsels indkomster af forskellig art, har en stor overvægt ide almene boligafdelinger. Der har også været forskellige politiske signaler om, at almene boliger skal sælges, eller udstykkes til ejerlejligheder, eller omdannes til andelsboliger etc. Den almene boligsektor kan ikke være disse signaler overhørig - og er det heller ikke. Men Boligselskabernes Landsforening nøjes ikke med en analyse - eller politiske signaler. Der skal ske mere og andet, så der er udarbejdet et glimrende debatoplæg om, hvad der i fremtiden kan/skal ske med de almene boliger. Der skal en eller anden form for nytænkning til, og her er det debatoplægget fra Boligselskabernes Landsforening komme med en håndfuld forslag. Men der er andre signaler, som bør medtages i overvejelserne om tilpasning af den almene sektor - tilpasning til fremtiden, tilpasning tilde almene boliger som vore børn og børnebørn engang skal bebo! Der er personer rundt omkring i verden – også her i landet - som prøver at se i “krystalkuglen”, hvordan vil strukturen være, hvordan vil befolkningssammensætningen være, hvad medindkomstforhold etc. Og hvad med alle de andre ændringer der sker i vort samfund - hvordan vil disse ændringer påvirke vort ønske om “at bo, at bo godt, at bo almennyttig”! De kommende beboere har en helt anden forventning til en bolig end vi har set de sidste snese år, en anden forventning til service. Der er måske andre forventninger til beboer-demokratiet, der er måske andre forventninger til ...Hvis kurven over den sociale beboersammensætning i den almene sektor skal “knækkes”, skal der ske radikale ændringer - og de radikale ændringer behøver måske ikke at være salg af eksisterende almene boliger til ejerlejligheder, andelsboliger eller hvad ved jeg. Jeg er af den opfattelse, at der kan ske ændringer - stort set inden for lovgivningens rammer - således, at eksisterende almene boliger kan tiltrækkes af grupper af “nye boligtagere”. Det kræver, at boligorganisationerne “tør” satse på de nye beboere, som ikke “gider fejefortove, klippe græs, vaske trapper etc.”, nye beboere, hvor den meste efterspurgte “vare” er TID.
Læs mere
Til top
NOTAT om seniorboliger
juni 1999
Seniorboliger er en boform for de "unge som er blevet lidt ældre", hvor der satset på den forestående alderdom, en alderdom hvor der stilles flere krav til boligen og til anden hjælp for eksempel franaboer eller fra hjemmeplejen. Seniorboliger er en boform, hvor "de unge som er blevet lidt ældre" kan bo i en mindre bolig, en mindre bolig som har præg af et lille parcelhus (som beboerne ofte vil komme fra), men hvor der er "hjælp" til de lidt mere tunge opgaver, hvor der er samvær mellem naboer - ligestillede naboer, hvor der er faciliteter når der skal være fest eller der er familiebesøg fra fjerne egne, hvor beboerne har tryghed i hverdagen, og der er samvær mellembeboerne. Der er nærhed enten til erstatning for familien eller til supplement af den familie som ikke kommer helt så ofte på besøg.
Læs mere
Samfundsmæssige artikler
© Copyright Hanne og Leif Bertelsen, Mosevej 3, 7470 Karup. Webmaster - tryk her
Site oprettet november 2010, rev. decem,ber 2014