Page 78 - haervejen_viborg_schleswig_rettet_jan_2016
P. 78
Rødekro - Padborg Povls Bro En klassisk stenbro selvbærende konstruktion af svagt kileformet Hærvejens passage over Bjerndrup Mølleå fore- går i dag let og uhindret af årstider og vandstand ad tilhuggede granitsten. Buen stabiliseres af mos den smukke stenbro. Sådan har det ikke altid været. mellem stenene og en lerpakning på oversiden., Fra oldtiden og indtil 1600-tallet fandtes ingen bro. Herom opbyggedes broens facader og mellem- Den rejsende måtte den- rummet udfyldtes med gang køre, ride eller vade MATERIALEFORBRUG TIL POVLS BRO: kampesten, hvorefter over åen, ved et ikke I Alen = 66 cm den brolagte vejbane ufarligt, stenlagt vade- 30 vognlæs kampesten til bagmur bag hvælving. blev anlagt. Dernæst sted. Mange nu ødelagte 40 vognlæs ler til stensætninger og vejdæmning. blev adgangsdæmnin- 296 Alen* kampesten til hvælving og facade. gravhøje parallelt med 4 vognlæs brosten til vejbelægning. gen på begge sider af det gamle sogneskel 2 vognlæs mos til stensætninger. broen opbygget og langs hærvejen, viste vej 8 afvisersten til gelænderet. brolagt. til vadestedet. 24 alen gelænderjern. Samme byggeprincip var Byggepris i 1844: 137 Rigsbankdaler Ca. 275 kr. i 1873) anvendt ved Gejlå De tidlige træbroer bro, men der blev De første broer over åen var simple gangbroer buerne sat i mørtel. Immervabro nord herfor - som i træ. Opførelsestidspunktet kendes ikke, men er uden stenbuer - repræsenterer derimod en byg- de omtales i de lokale arkiver i 1742 i forbin- geskik arvet fra de tidlige træbroer, hvor vandrette delse med klager over forholdene på Hærvejen stenbjælker bærer vejbanen. En sådan byggemåde og manglen på en kørebro. Klagerne medførte at er uegnet ti! broer af større længde. Søgård gods i 1744 opførte den første træbyggede Povls bro blev i 1970 fuldstændigt restaureret kørebro over åen. og forstærket og fremstår nu helt som ved opfø- relsen i 1844 Fra begge sider ledte en jordbygget og kampe- stensstøttet vejdæmning frem til broen. Selve Povls Kro broen var af egetømmer som efterhånden var Povls bro har sit navn fra hærvejskroen ret blevet en mangelvare i de danske skove. Træ- nord for broen. Her kunne tørsten slukkes og sulten broens levetid var dog kort. 36 år senere måtte stilles inden den krævende rejse over de øde og den udskiftes, og vejdæmningen blev forlænget svært fremkommelige vejstrækninger syd for broen. for at hindre oversvømmelse af vejbanen. Undersø- Bygningerne ligger stadig ud til Hærvejen, men gelser har vist, at der under den nuværende vej- indgår nu i en gård. dæmning ligger fere lag af gamle lyng- og risveje fra Kroens græsningsmarker var også vigtige for middelalderens vadested. studedriften til markederne sydpå. Kvæget fk her mulighed for et tiltrængt hvil - og var nogle Nutidens stenbro dyr for Det store vedligeholdelsesarbejde, det beko- udslidte til stelige egetømmer og den stigende og tungere at fortsætte trafk langs hærvejen, medførte at træbroerne rejsen, byt- slutningen af 1700-tallet mange steder blev er- tede stattet med solide stenbroer. kromanden Immervad bro blev således bygget i 1786, dem gerne Røde bro v. Rødekro i 1788 og Gejlå bro syd mod beta- herfor i 1818. ling. Povls bro måtte vente. Først i 1844 opførtes Flere oplys- den nuværende stenbro, efter at den gamle ninger om træbro var repareret en sidste gang 8 år forin- seværdighe- den. Arbejdet blev udbudt i licitation, hvor Jo- der m.m. sias Wilhelm Mylord fra Årstoft fk arbejdet. langs Hærvejen Brotyper, opbygning og konstruktion kan hentes Povls bro er bygget efter klassiske principper. på www. Brobuen som spænder over gennemløbet, er en haervej.dk 78