Page 75 - haervejen_viborg_schleswig_rettet_jan_2016

Rødekro - Padborg ...... fortsat fra forrige side Byerne Uge, Bolderslev og Hjordkær ligger Den første, der omtaler tinget ved navn, er omkring Urnehoved i en radius af ca. 2 km. Saxo, idet han fortæller, at Erik Ejegods frille- son (I), Harald Kesja, i året 1134 lod sig kåre Navnet „Urne” er en afedning af Ure, Ore til konge „ved Urnetingets stemmer (Urnicæ „stenet Jordbund”, et ord som ofte i Sted- conciones sufragiis)” (16). Denne tronkræ- navne anvendes om skovstrækninger. Efter- ver var efter sin faders død blevet vraget, i leddet !-hoved” bruges om ting, der ligner stedet var hans farbroder, Niels i 1104 blevet et hoved eller det øverste af noget, og valgt af folket. I 1134 blev Niels imidlertid det gør bakkedraget på Urnehoved givet- myrdet i Slesvig, hvorefter Harald hastede vis. Deraf altså navnet Urnehoved, der i nordpå for at blive valgt, og undervejs mod folkemunde kaldtes „Hvornhoi”. Stedet er Viborg har han fundet det hensigtsmæssigt ikke uden betydning - tværtimod. En række at lade sig hylde på Urnehoved. historiske begivenheder knytter sig nemlig Denne optræden må ikke have været uden dertil. betydning, for kort efter lod hans halvbro- der, Erik Emune, ham halshugge. Erik blev Landstinget på Urnehoved dog selv allerede i 1137 dræbt - muligvis På bakkedraget Urnehoved afholdtes der p.g.a. forhandlinger om pålæggelse af skat - ting. Det er ikke muligt nøjagtigt at angive mens han var til stede på ting. tingpladsen, hvilket man heller ikke kan ved de øvrige landsting i Danmark. Omkring et halvt århundrede senere omta- les tinget atter. Dette er i forbindelse med Nogle mener, at man har fyttet rundt på Knud d. 6. valg til konge i 1182. I fortællin- tinget efter vejr- og vindforholdene, mens gen af Saxo lyder det, at der på Urnetinget andre mener, at dette er i strid med Eriks var nogle, der „i løn så skævt til ham, men de sjællandske Lov, hvori der bestemmes, at måtte holde deres misøje nede, da alle de både konge og herredsmænd skal fastsætte andre tog vel imod ham” . tingstedet. Det eneste mulige synes at være at henlægge det til et sted på Urnehoved. Huitfeldt fortæller i „Danmarks riges krønike” første gang fra året 1254 om hertugens, Val- Meget tyder på, at tinget ikke har været demar d. 3., forlening, og anden gang er det tillagt dømmende myndighed, men at det i forbindelse med omtalen af et forlig i 1306 har fungeret udelukkende som et politisk mellem Erik Menved og Valdemar 4. ting. Det væsentligste argument til fordel for denne opfattelse må være en bemærk- O. 1523 skal den sidste politiske begivenhed ning fra 1424, hvor der nævnes, at „appel fra have fundet sted på Urnehoved. En her- Sønderjylland sker til Viborg landsting”. redsfoged ved navn Nis Henriksen skulle da være blevet forjaget af det folk, der var til Urnetinget i historien stede. Grunden dertil skulle være denne, at På grund af det sparsomme kildemateriale Nis Henriksen skulle have forsøgt at få folket fra middelalderen, har man kun kendskab til at standse oprøret mod Frederik d. 1. til få kilder, hvori Urnetinget omtales. Den ældste indirekte omtale, vi har af Urnetinget Skulle man betvivle Urnetingets ligestilling som et mødested mellem konge og folk, er med de øvrige landsting, var dette intet at i forbindelse med kongen Svend Estridsøns regne for i forhold til, hvilken stilling Urne- død i Søderup (H) i 1074. Ved denne lejlig- tinget senere fk. Det skulle nemlig vise sig i hed beretter Knutlingesagaen, at han døde adelens privilegiebrev fra 1524, „landdagen „efter afholdt ting” , her mener nogle, at der årligt skulle afholdes i Flensborg otte dage i den forbindelse kun kan være tale om det efter påske” . Det gamle Urneting syntes nærliggende Urneting. altså at have udspillet sin sidste rolle. fortsættes på de næste sider ..... 75