Page 74 - haervejen_viborg_schleswig_rettet_jan_2016

Rødekro - Padborg Uddrag af ”Den større skriftlige opgave” ved Aabenraa Gymnasium og HF. Udført januar 1995 af Eva Jacobsen, Bolderslev. Urnehoved „Kongevejen” eller „Gammel Viborgvej”. Landsting Menigmands navn for vejen var „den store landevej”. Fra gammel tid bestod Danmark af såkaldte „lande”, som havde hver sit ting dannet af I navnet Hærvejen er der en klang af våben, en række herreder. og helt ufarligt var det nok ikke at bo ved Landstingene var placeret på steder, hvor denne vej. Alle de sogne, der gennemskæ- mange mennesker samledes, og faldt derfor res af dette færdselsstrøg, fk da også de sammen med dehedenske hellig- eller urolige tider på ganske nært hold. Få be- kultsteder. Alle „bofaste våbenføre” mænd retninger peger hen på, at skuepladsen for havde ret til at deltage i landstinget. de stridende parter skal søges langs med Hærvejen. I historisk tid har man kendskab til landsting i Ringsted, Lund og Viborg de tre hovedting, Hærvejen havde i oldtiden et andet forløb, hvis fornemste opgave var at hylde kongen, end den har nu, idet den da gik uden om men der var også landsting i andre lands- den brede Urnehoved-banke (skovklædt dele. Tingene holdt møde hver fortende bakkedrag) og forbandt i stedet de gamle dag og fungerede nu og da som politiske byer Rise, Bolderslev og Uge. Anlægget af forsamlinger, men deres hovedopgave var det langt kortere vejstykke mellem Toldsted at fælde domme og lovgive. og Povlskro er svært at datere. Nogle mener, at omlægningen er sket i forbindelse med Hærvejen Olgerdigets svære palisadeværk. En så stor Kvæget måtte transporteres og i forbindelse del af Urneskoven skulle da være blevet ryd- med dette, kom Hærvejen, der var Sønder- det, at der derved blev mulighed for trafk jyllands vigtigste færdselsåre, til at spille en tværs over Urnehoved. Der er dog intet, der yderst væsentlig rolle. hverken af- eller bekræfter denne teori. Men sikkert er det, at „den store landevej” nu Dog har man fra slægt til slægt bevaret min- søgte op over Urnehovedbanken. det om denne ældgamle færdselsåre, der strakte sig fra Viborg i nord til Husum i syd Urnehoved og var en forbindelse til markeder i Slesvig. Rydningen af skoven, og omlægning af Hærvejen gjorde som sagt, at trafkken nu Vejen, der var hovedtrafkåre fra oldtiden til ledtes tværs over Urnehoved. Men hvad langt op i nyere tid, var placeret på et sted, skjulte der sig egentlig bag dette måske lidt hvor jorden ikke var leret og svært passabel mystiske navn? Skulle der herske tvivl om som i østkystegnens bakkede og skovbe- stedets placering, kan det oplyses, at det voksede land. „Oksevejen” kaldes den for det kan lokaliseres til det østlige Sønderjylland - meste syd for Kongeåen, mens den nord for en halv snes kilometer sydvest for Åbenrå. går under navnet „Studevejen”, Fortsættes på de næste sider ..... 74