Page 76 - haervejen_viborg_schleswig_rettet_jan_2016

Rødekro - Padborg ...... fortsat fra forrige side Opsummering / delkonklusion fortsattes der år efter år med friluftsmøder Hvad angår tingets beliggenhed svigter kil- på en plads i skovbrynet eller ved et hegn, destofet. Stedets beliggenhed har optaget som man det pågældende år fandt veleg- sindene meget, hvilket har resulteret i utal- net. Det var især Grundlovsdagen, som blev lige diskussioner og påstande. Adskillige har den traditionelle festdag. ad indirekte vej forsøgt at fremskafe oplys- ninger, der kunne give et vink om pladsens Det var det unge Grænseværn, der gav de beliggenhed. Alligevel må man fastslå, at første midler til at erhverve stedet, hvorpå det ikke er muligt at lokalisere tingstedet møderne skulle holdes. Da de ved deres præcist. Med hensyn til tingets funktion årlige årsstævne i 1939 lod præge et ”Urn hersker også her stor usikkerhed. hovedemblem”, var overskuddet ca.3800 kr., der gik til Urnehoved. Dette overskud Betragter man de få sager, man til alt held gjorde, at udvalget, der hidtil havde bestået har kendskab til, og som vedrører Urne- af 5 hoved, danner der sig et billede af et mø- medlemmer, nu måtte under faste rammer. dested mellem konge og folk- eller rettere ”mandskab”. Det resulterede i, at urnehovedselskabet d. 21. marts 1940 blev stiftet. Men på grund af Stormandsslægten Urne besættelsen d.9. april 1940, trådte selska- Kildematerialet gør det her- som en undta- bet først aktivt frem efter befrielsen i 1945. gelse- muligt at følge en af de ældst kendte Dog afholdtes møderne fra 1941-1944 som danske adelsslægter gennem hele 1200-tal- stilfærdige indendørsmøder. I efteråret 1945 let. Sognets (M) ældste skriftlige medde- købte selskabet 2 ½ td. land på marken lelse- og dermed første omtale af Urneslæg- Løgpold af gdr. Paul Callesen. Dette stykke ten- fndes på en runesten- den såkaldte jord blev i 1946 tilplantet og parken anlagt. Bjolderupsten, der er sat til et minde om et medlem af Urneslægten. Det formodes, at En sten - den såkaldte Urnehovedsten bærer stenen efter formen at dømme har været inskriptionen ”Urnehoved, Sønderjyllands en dæksten over en grav. Som Udsmyk- landsting indtil 1523. Med lov skal land ning ses et kors et såkaldt livtræ-kors, idet bygges”. Stenen blev ved sommerstævnet i det forneden har tre rødder. Tilmed ses en 1930 afsløret, og ved samme lejlighed blev runeindskrift, der lyder ”ketil urnæ ligir hir”. det 6 m store dannebrogsfag skænket af de (Ketil Urne ligger her) Stenen ligger nu i vå- ”Forende danske Ungdomsforeninger”. benhuset ved Bjolderup Kirke. Runestenen Omkring den store sten står 8 mindre sten, har man dateret til ca. 1200 og Ketil Urne er hvoraf de 5 bærer inskriptioner om begi- således det ældst kendte Urne-navn. Slæg- venheder, man mener knytter sig til stedet. ten førte et ørnelår med tilhørende klo i sit Foran stenene er Kong Chr. d. 10. initialer våbenskjold. indlagt i sten. Stedet blev i 1956 fredet. Mindeparken på Urnehoved og Urneho- Til det årlige møde på Urnehoved, er der vedselskabet gennem tiden blevet knyttet en række tradi- Efter genforeningen med Danmark 1920 tioner. Som eksempler derpå kan nævnes: kunne de danske sønderjyder frit dyrke de fælles faghejsning, fællessang, udefrakom- danske minder, og dette gjaldt ikke mindst mende talere og underholdning. Hvad for Urnehoved landsting. En sommerdag angår talernes indhold kan her nævnes: i 1923 samledes man for at værne om det nødvendigheden i at slutte op om det gamle minde på forslag af H. P. Hanssen og danske forsvar, Grundloven og Jyske Lov, det nystiftede Historiske Samfund for Søn- grænselandets stilling og opgave i nutid og derjylland var medindbyder. På Urnehoved fremtid, folkestyre og demokrati, vores pligt fortsættes på næste sider ..... 76