Page 43 - haervejen_viborg_schleswig_rettet_jan_2016

Kollemorten - Bække Sporene øst for Givskud Knudsporet og Hærvejssporet Hærvejen Toppen af denne høj er 100 m. over havet. Navnet på vejen fortæller kun en lille del af historien. Hærvejen har gennem tiderne haft Grævlingen mange forskellige navne, der fortæller om Ikke så mange mennesker har set en levende anvendelsen. Den har bl.a. heddet: Oksevejen, grævling, og det skyldes, at den bruger hele Gammel Viborgvej, Studevejen, Adelvejen. og dagen til at hvile sig i sin hule. Det er tit sam- Pilgrimvejen eller bare Landevejen. Med jernba- men med fere andre, da hulekomplekset nernes, hovedvejenes og havnenes indtog, mi- er stort med fere indgange og sovesteder. stede vejen stort set sin Gravkomplekserne kan betydning og blev derfor På denne adresse kan man fnde et godt kort opretholdes i årtier og næsten glemt. Først nu med fredede og ikke fredede fortidsminder. generationerne af græv- fandt historikeren Hugo Man kan zoome til Givskud-området. linger udvider og for- Matthiesen den interes- www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Kort bedrer gravene løbende. sant, og det blev ham, Hulerne er foret med tørt der i 1930-erne indførte navnet Hærvejen. græs og blade, og her kan grævlingen tilbringe Vejen har eksisteret med forskellig funktion dage i træk om vinteren. Den går ikke i hi, men siden yngre jernalder. Den følger stort set den er ikke så aktiv og taber meget af sin vægt i lø- jyske højderyg, men på de feste strækninger bet af vinteren. Det er da også har der været forskellige spor. Det ser ud, som svært for det langsomme dyr om sporet her nord for Givskud har været brugt at fnde ret meget føde om i lange perioder af Hærvejens tid. Langs vejen vinteren. Den foretrækker ligger der mange gravhøje. De ældste er fra regnorm, men kan æde yngre stenalder, men fertallet er bronzealder- Illustration: www. mange forskellige ting. Eksem- høje. Navne på højene fortæller også deres skoveniskolen.dk pelvis biller, frøer, fugleunger, historie. Tinghøj har været et tingsted, Galge- hvepse, ådsler, frugt og bær. Mange opgravede bakken fortæller en grum historie, og Knuds- hvepseboer står grævlingen for. Grævlingen høje fortæller om Knud, men hvem han var, graver sine ekskrementer ned i små huller i jor- vides ikke. den i modsætning til ræven, der typisk anbrin- ger dem lidt højt på stubbe eller forhøjninger Det angives, at der i 1825 var 249 gravhøje i på jorden. Sporet kendes på de tydelige aftryk Givskud sogn, i dag er der 27 tilbage. Nogle af af kløerne og at hælen kan ses. Der er et stort højene blev i1800-tallet brugt til opbevaring gravkompleks på Knudshøje sporet. af kartofer. Man gravede en hule ind i højen, stivede den af og havde så et mørkt og frostfrit sted. Jorden fra andre høje har været brugt til planering og opfyldning af vandhuller. I 1903, har Nationalmuseet fredet og kort beskrevet de nuværende og de over pløjede høje. I 1951 er der fulgt op på registreringen. Udover begra- velsespladser har mange af højene også haft betydning for navigeringen i det mørke Jylland. Engviol De har været sigtepunkter og bavnehøje. Foto: Per Tomassen Syd for Knudshøje ligger der en markant, ret velbevaret høj lige øst for vejen. Lidt længere mod øst er der en meget stor overpløjet høj. Spring balsamin Foto: Ole Rasmussen 43