Page 82 - haervejen_viborg_schleswig_rettet_jan_2016

Rødekro - Padborg „Talende sten“ tion ved at markere selve vejforløbet. På samme tid opsattes også vejviser- og milesten som markering mellem byerne. Hærvejen kunne dog stadig være meget ufremkommelig i sandstorm, mørke eller snevejr. Man opsatte derfor fra 1799, specielt langs den øde strækning Bov - Oksekær, lamper med bål - de såkaldte „lygtefyr“- til vejledning af de vejfarende. Området var dengang helt åbent og øde. Et af stederne var ved den nu De „Talende sten“ er såkaldte vejpligtsten, som nedlagte „Lygtekro“ lige syd står adskillige steder langs Hærvejen. I slutnin- for Bommerlund plantage. gen af 1600-tallet blev vejene opmålt og marke- ret med grænsesten og vejens vedligeholdelse Fra hjulspor til vej blev fordelt mellem landsbyerne og gårdene. Historien om de danske veje går helt tilbage til Vejpligtstenene som ofte har indhuggede ini- oldtidens færdsel ad ride- og kørespor som na- tialer eller landsbynavne markerer grænsen for turligt fulgte landskabets linier. Langs hele hær- gårdens eller landsbyens vedligeholdelsespligt. vejsstrøget vidner tusinder af gravhøje og fund På dette hærvejsstykke i Vis herred står stadig om, at den allerede i oldtiden havde en betyd- 15 sådanne „Talende sten“. Længden af vej- ning som bindeled mellem bebyggelsen og til strækningen som skulle vedligeholdes variere- udlandet. de efter arbejdets omfang og vejens karakter. Først meget senere - omkring 1600-tallet Ofte lå vejen fernt fra gården. En gård havde for - ændrede færdselen karakter. Varemængden til eksempel hele 30 km. til „sit“ vejstykke. I praksis og fra markederne i de større købstæder vok- foregik arbejdet dog oftest i fællesskab mellem sede og kongemagten ønskede hurtige og sikre gårdene eller landsbyen og pligtarbejdet afslut- veje gennem riget. Tidligere tiders tilfældige og tedes med fest og dans. ofte ufremkommelige hjulspor, blev da aføst af Vejpligtordningen, forløberen for de ofentlige mere permanent anlagte og opbyggede veje. vejmyndigheder, har sine rødder i Jydske Lov fra Den urgamle Hærvej gik en ny tid i møde. I 1241. På Hærvejen fungerede ordningen fra stedet for blot at erstatte et gammelt nedslidt omkring 1770 og helt frem til begyndelsen af hjulspor ved at opkøre et nyt ved siden af, blev 1900-tallet. vejen nu ofte sten- eller grenbelagt. En sådan vej krævede vedligeholdelse ! På rette spor Flere oplysninger om Hærvejen kan ses på Vejpligtstenene havde også en indirekte funk- www.haervej.dk 82