Page 66 - haervejen_viborg_schleswig_rettet_jan_2016

Jels - Rødekro Hærlufstenen Stenen som ifølge folketroen ”vender sig-når den lugter nybagt brød”, kan opfattes som en markering af graven og højen i stil med de senere runesten fra vikingetiden og nutidens gravsten. Runeskriften Runerne er nordens ældste skriftsystem fra ca. 200 e. Kr. Det første alfabet som havde 24 tegn blev i vikingetidens forenklet til 16 tegn - det såkaldte yngre ,Futhark”. "Hærulfstenen" er gennem tiden blevet bemærket af mange på deres tur langs Navnet stammer fra alfabe- Hærvejen. Kieler-professoren Johann Daniel Major 's håndtegning fra 1693 tets 6 første tegn. giver et tydeligt indtryk af hvordan landskabet har ændret sig siden. Først i middelalderen, om- Marker har aføst det åbne hede- og overdrevslandskab, og størstedelen af kring1400-tallet, fortrængte de mange gravhøje vi ser på tegningen er i dag fernet. Enkelte er dog stadig det latinske skriftsprog bevaret bl.a. "Strangelshøj". runeskriften. Runernes kantede facon i forhold til nutidens bogsta- Vikingetidens runesten ver skyldes skriftunderlaget: sten, horn eller træ. "Hærlufstenen" er en af de først kendte af Danmarks ca. 200 runesten fra vikingetiden Til Berlin og retur (750 - 1050e.Kr.) Hærulfstenens Stenen omtales allerede i 1592, og står - modsat historie er om- størstedelen af runestenene - nu igen på sin tumlet, da den er oprindelige plads langs hærvejen. fyttet fere gange. Runeinskriptionen på Hærulf- Mange runesten er forsvundet, ødelagt eller I 1854 blev den i stenen fra 900-tallet har sikkert genanvendt og størstedelen af de bevarede er forbindelse med været opmalet i vikingetiden. tilmed blevet fyttet. Ofte til nærliggende kir- ejerens frivillige ker - måske for at kristne de gamle, hedenske fredning af stenen opsat i et lille, nærliggende grave som stenene ofte var rejst over. anlæg og skænket Kong Fr. VII. som personlig Hærulfstenens funktion er usikker. Runeteksten ejendom. Dette nævner kun navnet ”Hairulfr” = Hærulf. Måske er varede dog det navnet på runemesteren eller sidste minde kun 10 år. om en afdød der skullle hædres langs Hærvejen Efter krigen i 1864 som allerede dengang var en vigtig vej. og den ændrede grænse, blev stenen fyttet til Flere oplysninger om seværdigheder m.m. langs Potsdam nær Berlin, hvor Prins Friedrich Carl lod Hærvejen kan hentes på www.haervej.dk. den opsætte i parken til sit jagtslot ”Dreilinden”. Strangelshøj Runestenens fernelse blev dog ikke glemt, og Gravhøjen ca. 200 m. herfra på den anden side aviserne omtalte det af Hærvejen stammer sikkert fra bronzealderen som et nationalt tyveri. Man gjorde fere forsøg (1.800 - 500 f. Kr.) Højen er ikke undersøgt, men på at bringe stenen hjem, men det lykkedes den over 2 m. høje bautasten ved højens sydfod først i oktober 1951 - 31 år efter genforeningen kendes fra andre udgravede høje fra perioden. i 1920. 66