Page 13 - haervejen_viborg_schleswig_rettet_jan_2016

Oversigt og baggrund Lidt historie om Hærvejen og Dannevirke Hærvejen stor. Hærvejen har gennem tiden haft mange navne, som Der er stadig rester tilbage af de gamle ”hærvejsbroer” for eksempel Oksevejen, Studevejen, Adelvejen, og for eksempe tre af Hærvejens mest berømte broer i Prilgrimvejen. Sønderjylland, Hærvejsbroen over Gejlå, den smukke bro Povls Bro og ikke mindst Immervad Bro, der nu er Hærvejens placering har rod tilbage i istidens udform- tørlagt, men som alligevel nok er den mest berømte ning af landskabet. Isranden stod i lang tid langs det, Hærvejsbro i Danmark. Alle tre broer er klassiske kampe- man kalder hovedopholdslinien - der var isens maksi- stens broer. male udbredelse under sidste istid. Ud over de gamle stenbroer, er der er mange andre Efter istiden betød det, at vandløbene på hver side af serværdigheder ved og omkring hærvejen. isranden løb enten mod øst eller vest. Området mellem For eksempel er der en meget smuk og afvekslende na- de øst- og de vestvendte vandløb kaldes vandskellet. tur - lige fra frodige kuperede skov-og kulturlandskaber Her var det nemmest at komme tørskoet gennem Jyl- til fade hedelandskaber, smukke ådale og bakkeland- land, og derfor var det langs vandskellet, at Hærvejen skaber. opstod. Kort fortalt og i uprioriteret orden, er der blandt andet: Siden middelalderen har Hærvejen været en vigtig Gudenåen og Skjern Å’ers udspring ved Tinnet Krat - me- transportrute for kød - fra de jyske enge til de europæi- get tæt ved hærvejen - her er en del af Hærvejen fredet. ske storbyer. Før kølevognenes tid, var den eneste måde Gamle militære anlæg, som for eksempel Margrethedi- at få frisk og fersk kødet frem, at lade dyrene transpor- get lidt syd for Tinnet Krat. tere sig selv. Vikingebroen ved Ravning i Vejle Ådal - lidt øst for hærve- jen. For at undgå at få problemer med uregerlige tyre, blev Runestenene ved Jelling. de feste tyrekalve i gamle dage kastreret. Resultatet af Sønderjyllands gamle landsting „Urnehoved”, denne operation kaldes en stud! Det var naturligt, at det Den gamle brostenvej mellem Bov og Niehuus, især var studene, der blev eksporteret, da køerne kunne - og så de mange mindesten, fortidsminder, som for bidrage derhjemme til mælke- og kalveproduktionen. eksempel gravhøje og runesten. I 1600-tallet blev der drevet 30-50.000 okser langs Hær- Tidligere var der kongelige priviligerede kroer og /eller vejen om året. Udover stude blev heste, grise, geder, får beværtninger langs hærvejen, typist med en afstand og gæs også drevet langs vejen. på en dagsmarch. Der er desværre ikke så mange af de gamle kroer tilbage, men dem der stadig eksisterer er De enkelte vejforløb bestod tidligere af jord- og sandve- bestemt et besøg værd. je. Når et spor var ufremkommeligt, kørte man udenom, og herved fk de enkelte vejstrækninger ofte en anseelig Dannevirke bredde. Fra anden halvdel af 1800-tallet bredte marker Dannevirke regnes for Nordens største fortidsminde, og nye plantager sig de feste steder på vejens bekost- og ligger få km. vest for Schleswig og cirka 15–20 km ning, men mellem Sorgbrück og Kropperbusch nord nord for det danske riges gamle sydgrænse ved Ejderen. for Rendsborg kan man endnu opleve Hærvejen i sin Dannevirke strakte sig tværs over Jylland fra forden fordums bredde. Ved Gudenåens og Skjern Å’s udspring Slien i øst til Rejde Å og foden Trenen i vest. er en del af Hærvejen fredet. Kun nogle få, vanskeligt passable steder, blev vejen brolagt (fx over Urnehoved Et meget udbredt sagn hævder, at Dannevirke blev og ved Bov). grundlagt af Gorm den Gamles dronning, Thyra Da- nebod. Dette stemmer ikke overens med, at de første Som hovedfærdselsåre forbandt Hærvejen Danmark dele af bygningsværket er væsentligt ældre. Kulstof med Tyskland og dermed det øvrige Europa over land. I 14-dateringer antyder, at de første jordvolde i Danevirke middelalderen blev den bl.a. benyttet af mange pil- allerede blev bygget i årtierne omkring år 500. grimme. Den militære betydning har sat sig spor i fere forsvarsvolde fra jernalderen, der i ufredstider kunne Det ældste af Dannevirke er en solid jordvold. spærre Hærvejen; den største af disse volde er Danne- virke. Anlæg af nye chausséer og jernbaner bevirkede, I vikingetiden udbygges Dannevirke med blandt andet at Hærvejen i løbet af 1800-tallet mistede sin trafkale et palisadevold, men også så fæstningsværket beskyt- betydning. ter den vigtige handelsby Hedeby. I 980‘erne bliver Ko- virke bygget som sidste led i vikingetidens Dannevirke. Ved overgange, broer og vadesteder blev der i løbet af Den er 7 km lang og skærer sig igennem landskabet 2 1600-tallet indført told af de udførte dyr. Afgiften blev km foran de ældre volde. bl.a. indført for at vedligeholde overgangene. Derved opstod mange mindre vadesteder, hvor studedriverne I tidlig middelalder får Dannevirke sin sidste store for- kunne forsøge at smugle dyrene over, men strafen var stærkning i form af en ca. 3 km lange teglstensvold. 13