Page 33 - banestier_2014
P. 33
Funder - Ejstrupholm (Brande) Sø med rasteplads mellem Christianshede Stationsby og Hjøllund Naturlejrplads mellem Christianshede Stationsby og Funder Å. Gammel banehus, som kan benyttes til overnatning og rast. Snog på stien Den skæve Bane Plantagerne ”Den skæve Bane” Naturstien fører fra Vestjyllands Naturstien Funder-Brande er åbne vidder med det store anlagt på en jernbane, der gik udsyn til det bakkede, bølgede skråt ned over Jylland - fra Østjylland - hen over den jyske Langå til Esbjerg. ,Den skæve højderyg. Bane’ blev den kaldt i folkemun- Vest tor højderyggen fndes de. Banen skulle lette eksporten de store plantager. De feste af bacon, skinker og æg via er anlagt i 1800’erne, og er nu Esbjerg Havn. Da jernbanen hjemsted for karakterfuglene åbnede i 1920 blev det lettere hedelærke og misteldrossel. at sælge træ og tømmer fra Planchen Sandfugt - som ved Vester- de midtjyske plantager, og der havet opstod en del savværker ved Hedebøndernes afbrænding af Hjøllund og Hampen. lyngen i 17-1800-tallet resultere- Langs naturstien fndes sta- de fere steder i så voldsomme dig minder fra jernbaneriden: sandfugter, at der dannedes Stationer, ledvogterhuse, led indlandsklitter. Man forsøgte ved markveje og tre røde kolon- at dæmpe sandfugten ved at nehuse, hvor jernbanearbej- plante marehalm eller bygge derne opholdt sig. Husene er nu diger. Digerne kan stadig ses indrettet til læ- og spiseskure for i den sydlige del af Gludsted naturstiens trafkanter. Plantage. Banen byggede byer Rester af indlandsklitter fndes Der er kun opstået få nye dan- ved Rankhøj, og Sepstrup ske byer i 1900-tallet. Hampen Sande. Det er en ualmindelig er en af dem. naturtype med hedemoser, søer Hampen Station blev bygget og kilder, hvor man kan møde på en bar mark - men blot 40 bynkefugl, dobbeltbekkasin og år efter fandtes en etableret tinksmed. by med mange handlende og Botanisk er områderne domi- håndværkere, bank, bibliotek og neret af hedelyng, klokkelyng, fere savværker i omegnen. revling, bølget bunke og blåtop. Her fndes også de særlige vindslebne sten. 33