Page 175 - banestier_2014

Års - Nibe Uranius Den syvende planet fra solen Uranius stem blev opdaget i 1978, og man påviste den Bemærkelsesværdig ved Uranus er, at den gang 5 ringe. Der er i dag (2004) 11 kendte er ”væltet”, idet dens omdrejningsakse ligger ringe. Da Voyager 2 i jan. 1986 passerede næsten i dens baneplan omkring Solen. Det Uranus konstateredes betydeligt fere, meget samme gælder for dens fem største måner. tynde ringe bestående af ganske små objekter Ligesom Jupiter og Saturn er dens overfade med ringe tilbagekastningsevne. Mange for- begravet under skyer og en enorm atmosfære. skere mener, at disse småstumper er resultat Planchen Atmosfæren består mest af brint og helium, af kollisioner mellem ukendte smålegemer i løbet af nogle millioner år. At sådanne kol- men der er betydelige mængder af metan, hvilket giver planeten et blå-grønligt skær. lisioner foregår ses tydeligt på Uranus-månen Voyager 2 konstaterede endda et tykt skylag Miranda, som blev meget fnt fotograferet af af metan. Uranus menes at have en sten Voyager 2. Den ser ud til at være blevet knust jernkerne med en radius på omk. 8000 km, en gang og senere igen samlet til en dynge dækket en 8000 km tyk kappe af frosset vand, sammenkittede sten. ammoniak og metan. Det meget tynde ringsy- Middelafstand fra Solen: 2,8 milliarder km Banelængde om Solen: 18 milliarder km Middelbanehastighed: 6,8 km/ sek. Længde af Uranus-år: 84,01 Jord-år Længde af Uranus døgn: 17,24 timer (= 0,79 Jord-døgn) Diameter v. ækvator: 51.100 km (= 4 x jord-diameter) Masse: 87 x 1021 tons (14,5 x Jordmasse) Middelmassefylde: 1,27 (vand: 1,0) Temperatur: -2160C Antal måner: 27 Storstenskiste ved Blære Storstenslkiste ved Blære dødsriget. Stenkiste fra sen bondestenalder. Gravgaver inde i kisten. I kisten lå ude- Store stenkister, som den her ved Blære lukkende gravgaver, som hørte til dolktids kendes især fra det nordøst-jyske område. De begravelserne. På det tidspunkt var fintdol- er opført af enkelt ken mandens værdighedstegn. Derfor hørte gravsfolket i sen bondestenalder (omkring fintdolken også til blandt de almindeligste 2500 f.Kr.). gravgaver. Planchen Stenkisterne er beregnet til fere gentagne Gravgaver uden for kisten. Blandt de grav- begravelser og er derfor forsynet med en kort gaver, som stammede fra den første begra- gang. velse og som lå uden for stenkistens gang, var en fintpil og resterne af et lille bæger at ler. Begravelser. Da stenkisten blev udgravet i 1982 fandt man begravelser fra både enkelt- Grav i gravhøjen. I yngre bronzealder (ca. gravstid (ca. 2500 f.Kr.) og dolktid, stenalde- 1000 -500 f. Kr.) blev der nedgravet en grav- rens slutperiode (2400-1800 f.Kr.) urne i højen omkring kisten. Den begravelse, stenkisten blev bygget til, De yngste grave. Så sent som i den tidlige lå ikke længere inde i kisten men uden for jernalder (500 f. Kr.- Kr.f.) har man benyttet gangen. Det skyldes, at den var blevet tømt, gravhøjen som begravelsesplads. I alt fre da man i dolktid lagde nye begravelser ind. tidlig jernalders brandgrave uden urner fandt man gravet ind i den gamle stenalderhøj Gravgaver. I oldtiden var det almindeligt at give den døde sine personlige ejendele samt Fundene fra gravene kan ses på Vesthimmer- lerkar med mad og drikke med på rejsen til lands Museum i Års. De første vogne i Danmark kom i brug pa samme tid, som da Blære-kisten blev bygget. 175