Page 145 - banestier_2014

Stolling - Aabenraa Skovene omkring Aabenraa Hjælm, Sønderskov og Jørgensgård Skov Jørgensgård Skov Jørgensgård Skov tilhørte indtil reformatio- nen et spedalskhedskloster, der var vier til Sct. Jørgen. De eneste synlige spor fra munkenes tid er fere gravede render i skoven, hvor mun- Planche om „Jørgensgård Skov“ kene har taget ler til teglbrænding. Helt op til nyere tid lå der et teglværk i området. Jørgengård Skov lever op til vor national- sangs linier om bøgen, der spejler sin top i bølgen blå. Skoven grænser på en lang strækning mod syd op til Aabenraa fjord. Her fndes stejle Skovdistriktet har afmærket de på kor og imponerende erosionsskrænter, hvor tet viste turforslag i terrænnet. Turene fra træerne skride helt ud over strandbreden. parkeringspladsen ved Dambjerg er på Ved Totensprung og Landskabet omkring Aabenraa er et morænelandskab henholdsvis ca. 1 Kaptajn Bruh bøg har — dannet under sidste istid for ca. 15.000 år siden. km og ca. 2,5 km. der i gammel tid været Landskabsbilledet er domineret af fjorden, som er en Turen fra parke- en festplads hvor byens tunneldal, der strækker sig fra Lillebælt mod vest ind ringspladsen ved befolkning tidligere har i landet, hvor den, der hvor byen ligger, opløser sig i Grønnevej er ca. fere mindre dale med stejle skrænter og smeltevands- holdt fester i skoven, kløfter med kilder og bække. 3,5 km. som man endnu ken- Jordlagene er meget varierede og består fortrinsvis af Vikingen i Jørgen- der det fra Norge og ler, men også partier med både sten og grus samt fnt sgård Skov samt Sverige. sand forekommer. trolden i Hjælm Dette sønderjyske kyst- og morænelandskab har altid Strandbredden relativ været bevokset med skov, og vore forfædre, stenalder- Skov og Drage- smal og rkke særlig folket, har beboet området siden isen trak sig tilbage, bænken i Årup velegnet til badning. hvilket fund af grave og finteredskaber bekræfter. Skov er fremstil- Mod nord hæver sko- De omtalte skoves udstrækning har ikke ændret sig let af de litauiske synderligt i de sidste 400 år. Dette skyldes, at skovene ven sig i stejle bakker i historisk tid har været "offentlige" skove, d.v.s. de kunstnere Julius fra SIagemade, der er har tilhørt klostre, de sønderjyske hertuger eller den og Adomas Urba- et afvandet vådområde. danske krone — en faktor, der har betydet beskyttelse navi’cius i somme- Der er herfra et fnt blik af skovene. ren 1995. Vikingen mod Knapstien og dele Skovene har dog haft et helt andet udseende, end og Dragebænken det vi kender i dag. Driften har været plukhugstdrift, af Løjtland. hvor man har fældet enkelt-træer efter behov. I dag er skåret i store drives skoven som højskovdrift med ret ensartede egekævler, mens Navnet Knap er norsk bevoksninger. trolden er skåret i og hentyder til „bjerget“ Skovene blev tidligere afgræsset med kreaturer, hvilket en stor bøgestub. fere gamle navne hentyder til, f.eks. Vestermark, ved Stenbjerg Vand- Kogang, Nr. Hesselmark. Fremstillingen af mølle, nu restaurant Skovene er efter vor tids opfattelse kulturskove, d.v.s. træskulpturer som Knappen. forstligt drevne, men løvtræ- arterne er dog nogen- disse er et gam- En vandretur kan påbe- lunde oprindelige. Nåletræerne er derimod først indført melt håndværk hertil for et par hundrede år siden. gyndes ved en af de på Aabenraa-skovene huser et meget stort og varieret og en tradition i kortet afmærkede P- fugleliv med ca. 80 forskellige fuglearter bl.a. fere Litauen. pladser. Turen kan også rugende rovfugle. Den store sorte ravn, har gennem påbegyndes ad den en lang årrække været en af Aabenraa-skovenes ka- fredede Knapsti eller rakterfugle. Desuden er der en meget stor bestand af rådyr, som trives godt, selvom byens huse fere steder ved Oldemors grænser helt op til skovgærdet. Skovene rummer også alle de plante- og svampearter, som man almindeligvis Trappe, som er en sti, kan forvente at fnde i dette østsønderjyske kyst- og der altid har gået gen- skovlandskab. nem Jørgensgård Skov. 145