Page 138 - banestier_2014
P. 138
Stokkebro - Alingåbro Lige nord for Auning Alling Å og Gammel Estrup De ældste danske herregårde blev ofte opført på sumpede og svært tilgængelige steder. Det ydede i sig selv beskyttelse. Man kunne yderligere sikre sig med en dyb og bred voldgrav, hvis der var vand til stede. Det var der her, hvor Alling Å løber tæt forbi. Senere blev åen en nyttig vandvej og en forudsætning for de frodige enge, hvor man gennem århundreder opfedede stude til markederne sydpå. En betydelig del af her- regårdens rigdom og velstand blev skabt i engene omkring Alling Å. Gammel Estrup Herregårdsmuseet Museets opgave er at be- vare bygninger og inventar, samt bruge disse til at fremvise herregårdskulturen gennem tiderne. Museet bebor herregården Gammel Estrup ved Auning og skal i det omfang det kan lade sig gøre belyse herregårdskulturen ved hjælp af husets oprindelige inventar. En tur gennem engene En dejlig adspredelse fra banestiens mange lige stræk og en god naturoplevelse tæt på Alling Å 138