Page 91 - haervejen_viborg_schleswig_rettet_jan_2016

Padborg - Oeversee ... fortsat fra forrige side Bare fre kilometer Et laug der holder bommene oppe længere mod Denne informationstavle er sat af det lille private nord fulgte i sin Laug, Bomlauget. De 15 bommænd ønsker at tid „Lygtekroen“. bevare nogle synlige minder om dengang, den Og få kilometer dansk-tyske landegrænse var bevogtet langs længere fremme selve grænselinjen med dens 280 grænsesten. Og Bommerlund Kro derfor vedligeholder man omhyggeligt og kærligt med den berømte en lille fok af de gamle rødhvide grænsebomme. I snaps. På stræknin- Lauget ønsker ikke tidligere tiders strenge græn- gen her satte man sekontrold tibage. De aktive medlemmer vil blot ved aftenstid små sikre, at det , der engang var at se langs grænsen, fyrfade op på sta- ikke biiver glemt. Bomlauget har en række gode ger. Som en svagt traditioner. Man synger sammen og nyder gerne lysende fyrlinje et glas Fuglsang øl fra Nordslesvigs historiske viste de vejen. Det var dødsens farligt at gå vild. Hærvejen (på tysk bl.a. Heerstrasse eller Herrenweg) tabte sin betydning i 1800-tallet. Jernbanerne kom. De nye hovedveje, chaussérne, blev etableret. Og hvor Hærvejen fulgte den jyske højderyg inde, i midten, forbandt jernbaner og Chaussér østkystens købstæder. De var skabt til en ny tids handel. Med chausseen mellem Flensborg og Aabenraa i 1847 var det helt slut med „den krumme vej“ til Flensborg. De sikre og stabile grænsegendarmer Grænsegendarmerne patruljerede i deres markante lyseblå uniformer døgnet rundt i al slags vejr. De havde faste vagtskifter. De boede i beskedne tjenesteboliger nær ved deres etape. Og år ud og ind patruljerede de på strækninger, som de kendte lige så godt som deres egen have. Det var svært at snyde en gendarm. Han kendte sin stræknings sjæl og kunne med en sjette sans mærke, om noget var, som det ikke skulle være. Grænsegendarmeriet bestod hovedsageligt af tidligere militært personel. De hørte under fnansministeriet. Og de var be- væbnet med karabin og pistol. Men for en rigtig gendarm var det en æressag kun at trække sit våben ved en skarp trussel. En gendarm skulle virke ved sin umiddelbare autoritet. Deres løn var mildt sågt beskeden. Og de havde god brug for den velplejede køkkenhave ved tjenesteboligen. Typisk boede gendarmerne i dobbelthuse. Og når gendarmen i det ene hus kom hjem efter fre timers patrulje, gik naboen ud på tjeneste. Sådan vandrede de frem og tilbage langs grænsen år ud og ind. I 1952 blev Grænse- gendarmeriet nedlagt og erstattet af Toldgræn- sekorpset. Og fra 1968 var det politiet, der i Kortet fra den tysk/engelske planche samarbejde med Toldvæsenet tog sig af græn- sens bevogtning. I dag kontrolleres den dansk/ bryggeri i Haderslev. Og skåler man i snaps, er det tyske landegrænse af patruljer fra Politiets Udlæn- naturligvis i Bommerlunder. dingekontrolafdeling i samarbejde med toldere. En snaps, der har sin oprindelse i den berømte kro Et af de gamle gendarmhuse ligger som det sidste ved Hærvejen. Bomlauget er et glad Laug ved en hus på venstre side ned mod grænsen. Engang mild og venlig grænse i Europa. var det et gult dobbelthus. I dag er det hvidt og Med bombastisk hilsen - - totalt ombygget. Bomlauget 91