Page 61 - banestier_2014

Herning - Viborg 1906 KONEBANEN 1971/77 Hvordan Konebanen fk sit navn materiel, så farten kunne sættes op til 75 km/t. Herning-Viborg banens offcielle navn var Alhede- banen. Øgenavnet Konebanen fk den, fordi der Konebanens betydning for egnen som noget helt enestående blev ansat koner til et Banen fk en meget stor betydning for egnen. Før bestyre stationerne. De skulle sælge billetter, eks- 1906 var området mellem Herning og Viborg et pedere gods, passe postkontor og gøre rent. Der af de fattigste og tyndest befolkede i Danmark. skulle spares på banen, og de skulle ikke have så Stationerne blev lagt med passende mellemrum på meget i løn som mændene. Kun i Karup, der trods den nøgne hede, men omkring stationerne voksede byerne frem, og sådan opstod f.eks. Frederiks og Skelhøje. Banen fk en omfattende godstransport især med mergel, men også med kvæg og svin, og under 1. verdenskrig var Karup-egnen centrum for en kolossal tørvetransport fra 9 store ælteværker i Kølvrå Mose - i 1918 i alt 27 mill. tørv. Mosebruget Planchen var en stor kunde hos DSB og bekostede endda et læssespor ved Karup st. Udvidet med nye stationer I tidens løb blev banen udvidet med nye stationer og trinbrætter, f.eks. Kuranstalten (senere Hald Ege), Gedhus og Kølvrå, der havde det største Karup station antal rejsende på hele Konebanen. Grove Side- spor var den mest specielle af stationerne - et Her ses den nybyggede station i Karup. Toiletbygningen til højre er dag Turist- cg Erhverskontor, og selve stations- omfattende sporanlæg, anlagt af tyskerne i 1940 i sbygningen har siden 1977 fungeret som bibliotek. forbindelse med anlæggelsen af fyvepladsen, den Stationerne på banen var bygget af samme arkitekt og i senere Flyvestation Karup. Sporet blev benyttet til samme stil - undtagen Bækkelund (nu papirfabrik), der af transport af utallige ladninger byggematerialer, am- hensyn til den nærliggende Hald Hovedgaard blev opført i munition og fybrærndstof. - I1971 ophørte person- en købstadspræget stil. trafkken på Konebanen og i 1977 godstrafkken. I dag er skinner og sveller for længst fjernet, og den sin beskedne størrelse var den største og næsten gamle bane er aføst af Alhedestien. eneste by på strækningen, blev der ansat en mand med titel af stationsmester. Efter knap 3 års forløb blev konerne afskedigede og aføst af mænd, men navnet Konebanen blev alligevel hængende. Fra landsby til stationsby Udgifterne til banen skulle holdes på et minimum, og skinnerne var så spinkle, at togene maksimalt måtte køre 45 km/t. Stationen i Karup fungerede også som postkontor, og der var dagligt 3 afgange i hver retning. Person- og ikke mindst godstrafk- ken blev hurtigt omfattende, og i løbet af få år Storeksport af lyng ændredes Karup fra en lille, fattig landsby til en Billedet er taget i 1915 fra toppen af vandtårnet (se driftig stationsby med bl.a. mejeri, hotel, ny skole tegningen). Statonsbygningen ses yderst til venstre. og masser af forretningsdrivende og håndværkere. Godsvognene er ved at blive læsset med lyng, som under I 1918 blev stationen udvidet, og i 1929 måtte DSB 1. verdenskrig blev eksporteret til Tyskland. Her blev den bl.a. brugt til faskiner i skyttegravene. I februar 1916 blev udskifte skinnerne på Konebanen med kraftigere der dagligt kørt ca. 150 godsvogne med lyng til Tyskland. Tegning af Karup station Denne lille tegning giver et godt indtryk af, hvordan stationen engang så ud. I hajre halvdel af billedet ses en vægt ved siden af nogle kvæg- øg svinefolde samt en læsserampe, beregnet til de levende kreaturer og svin, som landmændene sendte med toget til slagtning, markeder eller eksport og som først skille vejes. Tegningen nederst i venstre hjørne skal Naturområde - set fra banestien mellem Illustrere, at tipvognssporene fører ud til Kølvrå mose. Fra vandtårnet fk damplokomodverne påfyldt vand, blev trukket op af vindmotoren. Skelhøje og Bækkelund 61