Page 119 - banestier_2014

Stokkebro - Allingåbro Stokkebro - Allingåbro Data om stien Længde: ca. 48 km, heraf ca. 4 km på offentlige veje. Belægning: Offentlige veje - asfalt. Øvrige er asfalt, grussti, grusvej, markvej, skovvej - af blandet kvalitet. NOTE 1: Kørsel med cykeltrailer, på store dele af banestien fra Ryomgård til Stokkebro må frarådes! NOTE 2: Stien følger ikke overalt det gamle banespor! Byer: Stokkebro/Gjerrild, Hemmed, Tranehuse, Stenvad, Ramten, Nimtofte, Ryomgård, Pindstrup, Auning og Allingåbro Vandløb: Hovå, Ræbæk, Fuldbæk, Treå, Ørum Å, Nimtofte Å og Møllebækken Banestien er børnevenlig Lidt om banens historie Ryomgård - Gjerrild - Grenå Jernbane (RGGJ) Denne bane er resultatet af en række initiativer i strækningen i gennem med et særtog og dagen efter perioden 1881 til 1902. åbnede for regulær drift med tre tog dagligt i hver Af disse forslag var det mest interessante nok for- retning. slaget om en bane fra Grenå til Fornæs hvorfra der Kort efter åbningen af den oprindelige Ryomgård - efter planen skulle etableres en dampskibsrute til Gjerrild Bane blev det diskuteret at forlænge banen Helsingør. helt til Grenå. Drivende bag dette initiativ var Grenå der mærkede hvordan jernbanen trak trafk væk fra byens naturlige opland. Den 16. juli 1914 blev der givet eneretsbevilling til Gjerrild - Grenå banen. Arbejdet skulle have været afsluttet i juli 1916 men blev forsinkede på grund af mangel på arbejdskraft. Indvielsen af Gjerrild - Grenå banen fandt sted den 26. juni 1917. Specielt i Grenå gjorde man meget ud af indvielsen med optog og fagning. Efterfølgende blev de to baner slået sammen til Ryomgaard - Gjerrild - Grenå Jernbane A/S. Selska- bet havde en aktiekapital på 2.071.818 kroner. I starten gik det nogenlunde for banen med at få det hele til at løbe rundt. Men specielt fra 1930’erne begyndte det at gå ned ad bakke. Som andre baner fk RGGJ overskud på driften under 2. verdenskrig men det var dyrekøbt i form af stort slid på materiel og anlæg. I årene mellem 1900 og 1902 blev en række for- Banen ønskede ikke at modtage statshjælp til slag diskuteret i området og det endte med at man modernisering efter 2. verdenskrig og dette var nok sluttede op om det forslaget der foreslog en bane medvirkende til banens hurtige bortgang. mellem Ryomgård - Gjerrild. Forslaget blev fremsendt til Rigsdagen i samlingen 1900 - 1901. Men der lå det og samlede støv inden der med den store jernbanelov af 27. maj 1908, hvor banen stod opført som nr. 29, kom der gang i sagerne. Staten fk halvdelen af aktierne i det nye selskab der som øvrige aktionærer havde Randers amt og sognekommunerne i området. Private aktionærer tegnede aktier for henved 120.000 kroner. Den 15. juni 1909 blev der udstedt eneretsbevilling for banen og anlægsarbejderne startede i 1910 efter at man i sommeren 1909 havde udstukket linieførin- gen. Den 4. december 1911 kørte en række honoratiores Banestien gennem de en af banestiens smukke skove 119